
I Plantetinget diskuterer vi primært mad, samfund, sundhed og kultur. Med godt humør, fængende historier, gode interviews og en lille smule selvironi, vil Plantetinget inspirere dig til at leve mere grønt og bevidst.
I Plantetinget diskuterer vi primært mad, samfund, sundhed og kultur. Med godt humør, fængende historier, gode interviews og en lille smule selvironi, vil Plantetinget inspirere dig til at leve mere grønt og bevidst.
Episodes

Sunday Sep 06, 2020
E96 - Friskere Frugt Uden Mellemled
Sunday Sep 06, 2020
Sunday Sep 06, 2020
I dagens afsnit af Plantetinget, er Mathilde Jakobsen gæst!
Mathilde er direktør og medstifter af virksomheden Fresh.Land, der sælger friske frugter og grøntsager direkte fra landmænd til forbruger.
I podcasten taler vi om Mathildes rejse ind i fødevareindustrien og om hvordan saften fra en moden, friskplukket appelsin, totalt ændrede hendes måde at anskue frugt og fødevaresystemet på. Hun fortæller om hvordan hun og hendes partner fik udviklet et system, der både giver bedre økonomiske vilkår for frugtavlere, samt bedre og friskere frugt til forbrugerne.
Derudover snakker vi også om supermarkederne og om hvordan de traditionelle forsyningskæder fra farm til forbruger, medførte en lang række problematikker for Mathildes svigerfar, der dyrkede avocado og var underlagt sydeuropæiske karteller.
Derudover diskuterer vi effekterne af coronavirus på virksomheden, appelsintyve, avocadogangstere og meget mere.
Fresh Land online
Fresh.Land på Facebook
Fresh.Land på Instagram
Støt Plantetinget på 10er

Saturday May 02, 2020
E95 - DRYK special
Saturday May 02, 2020
Saturday May 02, 2020
Dagens afsnit er sponsoreret af DRYK.
I dette afsnit har jeg endnu engang sat mig foran mikrofonen, sammen med Christian Christensen, direktør i plantedrik-virksomheden DRYK.
I podcasten får vi os en god snak om deres launch, deres produkter, samt hvilke muligheder og udfordringer DRYK har haft på deres vej, siden de kom på markedet med deres plantedrikke. Vi taler landbrugsprodukter, plantedrik-produktion og specifikke forhold for DRYK's leverandører.
Vi diskuterer også bæredygtighed i fødevaresektoren og det danske samfund, sociale medier, økologi, klimaets og vores børns fremtid, grønne NGO'er og meget mere.
Støt Plantetinget via dit køb af DRYK
DRYK på Instagram
DRYK på Facebook
Støt Plantetinget på 10er

Thursday Mar 19, 2020
E94 - Madtalk med Concito, Gro Selv og Suhrs Højskole
Thursday Mar 19, 2020
Thursday Mar 19, 2020
I dette afsnit er jeg draget på Suhrs Højskole til et event om fremtidens diæt og EAT-Lancet kommissionens anbefalinger.
Til eventet taler jeg både med arrangører og deltagere, omkring fremtidens fødevarer. Jeg hører om hvordan man sammensætter en 3-retters menu med udgangspunkt i rapportens konklusioner, samt diskuterer klimavenlig fødevareforbrugsadfærd.
Sidst i podcasten hører vi et foredrag af Michael Minter, programleder i Danmarks Grønne Tænketank Concito om EAT-Lancet rapportens konklusioner og anbefalinger.

Tuesday Dec 31, 2019
E93 - Vegansk Friluftsliv
Tuesday Dec 31, 2019
Tuesday Dec 31, 2019
I dette afsnit af Plantetinget er Henrik Pilgaard Larsen gæst!
Henrik er tidligere deltager i DR-programmet 'Alene i Vildmarken', samt friluftslivs-entusiast.
I podcasten får vi os en snak om, hvordan det var at klare sig alene i den Norske vildmark i 33 dage, samt hvilke refleksioner om livet, en måneds ensomhed i naturen medførte.
Vi diskuterer også hvorfor Henrik efterfølgende valgte at leve plantebaseret og hvordan en ændring af kostvanerne fik en betydning for hans velbefindende og sundhed.
Vi diskuterer også vandreture, bikepacking, overlevelse og meget mere.

Sunday Dec 22, 2019
E92 - Minimalisme og Aktivistiske Rejser
Sunday Dec 22, 2019
Sunday Dec 22, 2019
I dette afsnit er Dennis Laumark forbi podcasten til en snak!
Dennis har boet i en bil i 8 måneder og rejst Europa rundt, som vegansk aktivist.
Vi hører hans rejseberetning som rejsende aktivist, om hvilke lande han besøgte, samt hvilke oplevelser det bragte med sig. Vi hører om hvordan man spiser en plantekost, når man ikke har adgang til køkkenfaciliteter, samt om hvordan Dennis mødte andre ligesindede plantespisere i udlandet.
Derudover får vi os også en snak om at kaste sig ud i et projekt, man har planlagt længe - og om hvordan man bedst lever et liv uden fast base.

Sunday Dec 01, 2019
E91 - Plantemad og Færdigretter til Familier
Sunday Dec 01, 2019
Sunday Dec 01, 2019
I dagens afsnit har Plantetinget besøg af Malte Clausen og Catharine Harper fra Just Plants.
Både Malte og Catharine har tidligere været med i podcasten, men nu er de altså gået sammen i virksomheden Just Plants, som er et start-up med ambitionen om at lave sunde, bæredygtige færdigretter af hele planter.
I podcasten hører vi om bevæggrundende for at etablere virksomheden, hvilke indledende udfordringer de har stødt på, samt hvordan man får flere planter ud i hjemmene hos danskerne, gennem kølediskene i detailhandlen.
Vi snakker også om, hvordan man laver sund, velsmagende mad, som både mætter og som kan gøre børnene i børnefamilier glade. Derudover diskuterer vi også, hvordan man bedst muligt får sat trumf på en grønnere dagsorden i samfundet og hvordan man skal bruge sin energi bedst, i kampen om en bedre verden.
Udover dette snakker vi om at etablere fødevarevirksomhed, værdier, opskrifter, Danmarks natur, aktivisme, supermarkeder, kommunikation og meget mere.

Sunday Nov 24, 2019
E90 - Fra Mælkedreng til Mølledreng med Mill-Life
Sunday Nov 24, 2019
Sunday Nov 24, 2019
Plantetinget har i dette afsnit fået besøg af Lars Asmussen.
Lars er direktør i virksomheden Mill-life, der producerer økologiske plantedrikke og alternativer til mælkeprodukter.
Vi hører først historien om Lars' baggrund i bl.a. mejeri-branchen og Løgismose, og om at være ud af en familie med mælke- og osteproduktion tæt inde på livet.
Lars beretter også om, hvordan en række oplevelser med det danske udbud af plantebaserede produkter, overbeviste ham om, at det kunne gøres bedre. Efter at have stiftet sin virksomhed, introducerede Mill-life sit første produkt på markedet, med noget så kontroversielt som en koldskål, og sidenhen er flere produkter kommet til.
Vi snakker også om håndhævningen af en chokoladeafgift fra 1972, der kommer til at have utilsigtede konsekvenser for den nye virksomheds udvikling og økonomi - og hvordan Lars håndterer dette.
Derudover diskuterer vi også en navneændring, økologi, emballage, bæredygtighed og meget mere.
Mill-Life online

Sunday Nov 17, 2019
E89 - Grønt Design og Kreativitet med Simon Holst
Sunday Nov 17, 2019
Sunday Nov 17, 2019
I dette afsnit af Plantetinget, er Simon Holst gæst!
Simon laver plakater til hjemmet af høj kvalitet, med oplysning om frugt og grønt, planter, svampe og bæredygtig levevis.
I podcasten får vi historien om Simons baggrund som rejsende kræmmer i hele Danmark, hans tid som tatovør og om hvordan håbet om en grønnere verden, fik den kreative designer til at kaste sig over et nyt, succesfuldt projekt med plakater, der formidler grøn viden i hjemmene.
Vi får et indblik i den kreative proces omkring produktionen og skabelsen af hans designs og hører om hans interessante partnerskaber, gennem sin virksomhed.
Derudover snakker vi også om rusmidler, cannabis og svampe, løbetræning og deler erfaringsudvekslinger, samt røverhistorier.
Du kan spare 15% på dit køb på simonholst.dk hvis du bruger koden ‘plantetinget’ i kassen.

Sunday Nov 10, 2019
E88 - Plantedrikke og Grønt Iværksætteri med DRYK
Sunday Nov 10, 2019
Sunday Nov 10, 2019
I dagens afsnit af podcasten er jeg draget til Stevns, for at tage en snak med Christian Christensen, direktør i plantedrik-virksomheden House of Dryk.
Sammen med et dedikeret hold har Christian og hans team arbejdet på et projekt som vil launche en ny række plantedrikke af høj kvalitet på det danske og internationale marked. Produktet hedder DRYK og er en række havre-, ærte-, boghvede-, hampe- og quinoadrikke, som skal fungere som nye spændende danske, lokale drikkevarer, der kan udfordre de traditionelle mælkeprodukter.
I podcasten får vi historien om Christians baggrund og om, hvorfor han kastede sig over markedet for plantedrikke. Derudover hører vi også om de processer og udfordringer ham og hans team har haft undervejs, samt om den snarlige frigivelse af produkterne til december.
Vi hører også om, hvad der fik Christian til at skifte spor fra et fedt karrierejob med god pension og lækker firmabil, for at hellige sig en grønnere mission. Vi hører også om produktionen af plantedrikke, kvalitet, miljø, økologi, markedets fremtid, ambitionerne i Danmark og udland - og sidst smager vi på de nye produkter.
Skriv dig op til DRYKs åbningstilbud og støt samtidig Plantetinget

Thursday Nov 07, 2019
E87 - OPEN MIC fra Veggieworld
Thursday Nov 07, 2019
Thursday Nov 07, 2019
I dette afsnit af Plantetinget bringes en række optagelser fra den netop overståede Veggieworld messe i Øksnehallen d.2 og d.3 November.
Til messen kunne man i Plantetingets stand deltage i open mic og dermed være med i dette podcastafsnit.
Der blev stillet to spørgsmål til de deltagende, på de to forskellige dage: 'Hvorfor vælger du at spise flere planter' og 'Hvordan får vi danskerne til at spise grønnere'.
Vi får derfor en lang række gode, forskelligartede bud på ovenstående. Tusind tak til alle dem der ville være med - og tak til dem, der kom forbi Plantetingets stand til en snak!
