Episodes

Sunday Mar 10, 2019
E69 - Klimastrejke og Vegetarisk Ungdom
Sunday Mar 10, 2019
Sunday Mar 10, 2019
I dagens afsnit har Plantetinget inviteret Eva Beyer Paulsen forbi til en snak.
Eva er 16 år, går i 1.g på Roskilde Gymnasium, har spist vegansk siden hun var 13 og er både en ildsjæl og en aktivist med stort A. Hun er stifter og forkvinde i Vegetarisk Ungdom, organiserer klimastrejke i Den Grønne Studenterbevægelse og har været aktivist i veganske dyrerettighedsorganisationer.
I podcasten hører vi om Evas bevæggrunde for både at spise en grønnere kost og om at organisere ungdomsbevægelser for en bedre fremtid. For selvom Eva blot er 16 år, har hun med stor iver og handlekraft både været i nyhedsmedier i den bedste sendetid på TV, skrevet læserbreve til aviserne og været i gaderne, for at sætte øget fokus på klimaforandringer.
For ifølge Eva er klimaet presset og særligt politikerne er fulde af varm luft – de snakker, uden at tage handling. Derfor presser flere og flere unge nu på, for at få politisk handling og kalder til flere skolestrejker for klimaet, der har spredt sig over hele landet.
Vi diskuterer derudover også klimamål, om vi kan nå at vende skuden inden 2030, Greta Thunberg, det at gå i gymnasiet og være veganer, samt hvilken udvikling hun ser og hvordan fremtiden ser ud.
Den Grønne Studenterbevægelse på Facebook

Sunday Mar 03, 2019
E68 - Meditation, Yoga og Iværksætteri
Sunday Mar 03, 2019
Sunday Mar 03, 2019
I dette afsnit af Plantetinget, har vi besøg af Fie Højland.
I podcasten hører vi om, hvordan Fie i August 2018 etablerede yoga- og event-spacet Mind and Body Lab på ydre Østerbro, som skulle være et alternativ til fitness-centrenes yoga-tilbud.
Fie fortæller om sin baggrund i forretningsverdenen og som fitnessinstruktør og om hvordan disse forhold har præget hendes tilgang til de aktiviteter hun driver i dag. Vi hører også om, hvordan særligt meditation var med til at ændre en række forhold for både Fie og menneskene omkring hende.
Til sidst i podcasten giver Fie en 6 minutters guidet meditation, der kan hjælpe til at afstresse i en travl hverdag.
Mind and Body Labs hjemmeside (Brug koden Nærvær og bestil en gratis prøvetime)
Mind and Body Lab på Instagram

Sunday Feb 10, 2019
E67 - Rawfood, 42Raw og DKBN
Sunday Feb 10, 2019
Sunday Feb 10, 2019
I dette afsnit af Plantetinget, snakker vi med Jesper Rydahl, CEO i restaurantkæden 42Raw.
I podcasten hører vi om Jespers baggrund i tech- og online-verdenen og om, hvordan en række oplevelser med sundhedsmæssige udfordringer, samt et spændende foredrag om rawfood, blev et markant vendepunkt for den ivrige iværksætter.
Vi får fortællingen om etableringen af restaurantkæden 42Raw, Danmarks første 100% rå restaurant. Og om, hvordan håbet om at gøre både rawfood og sund plantebaseret kost mainstream, for over 9 år siden, er gået, siden den første 42Raw restaurant blev etableret i Pilestræde, i indre København.
Vi dykker også ned i det online billedmedie og sidenhen sociale medie, DKBN, der fungerede som et omdrejningspunkt for en hel generation af unge, der gik i byen og festede - og som sidst måtte dreje nøglen om, grundet Facebooks indtog.
Vi får sidst også en analyse af de tendenser der foregår på de sociale medier, som udgør omdrejningspunktet for megen kommunikation i dag.

Sunday Feb 03, 2019
E66 - Økologi, Bæredygtighed og Bomuld
Sunday Feb 03, 2019
Sunday Feb 03, 2019
Plantetinget har i dagens afsnit, fået besøg af CEO i The Organic Company, Joy Vasiljev.
The Organic Company er en Dansk design-virksomhed, der producerer tekstiler i 100% GOTS certificeret bomuld. I podcasten fortæller Joy om hendes vision og mission om at udbrede økologi, kvalitet, design og bæredygtighed til både Danmark og verden. Men hvad fik Joy til at skifte spor fra et sikkert karrierejob, til at etablere en visionær øko-virksomhed?
For lidt over 11 år siden skulle Joy til at have sit andet barn. Hun gik op i økologi, men syntes ikke at hun kunne finde økologisk tilbehør til børn, af god kvalitet. Alt hvad hun kunne finde, virkede, med hendes egne ord, skrabet. Hun begyndte derfor at grave i, hvilke forhold der omgav bomuldsindustrien og blev overrasket over, hvor giftig og ødelæggende, den konventionelle bomuldsproduktion er.
Det fik hende til at etablere virksomheden The Organic Company - midt i finanskrisen. Også selvom hun var glad for sit karrierejob i A.P.Møller-Mærsk, gennem 7 år. For hun var på en mission om at udbrede økologi, design og høj kvalitet til langt flere, og samtidigt bevise, at en ansvarlig forretning også kan være en god forretning.
Vi bliver i løbet af vores samtale klogere på økologi, bomuldsproduktion, bæredygtigt landbrug, CSR, Monsanto, bæredygtigheds-kasketter, pesticider og meget mere.
https://www.instagram.com/theorganiccompany
https://www.instagram.com/joy_theorganiccompany

Sunday Jan 27, 2019
E65 - Dansk Selskab for Livsstilsmedicin
Sunday Jan 27, 2019
Sunday Jan 27, 2019
Plantetinget har i dag fået besøg af formand og næstformand i Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, Tobias Schmidt Hansen og Josephine Bæk.
I podcasten hører vi først om motivationen for at starte dette nye faglige selskab. For begrebet livsstilsmedicin, skal ifølge selskabets stiftere, have en mere fremtrædende betydning for vores sundhedssystems måde, at anskue både sundhed og sygdom på.
Vi hører om både Tobias' og Josephines vision om et større fokus på forebyggelse og viden, fremfor symptombehandling og piller - og særligt hvordan kosten har noget at sige, som en brik i dette komplekse puslespil.
For som medicinstuderende, får man ifølge podcastens gæster, ikke indgående forståelse for sammenhængene mellem kost og livstilssygdomme - et vigtigt punkt som selskabet håber på at kunne ændre. De mener også at sundhedsvæsenet er presset på tid og ressourcer og at man kan gøre en væsentlig forskel, med nogle nye klare evidensbaserede retningslinier og værktøjer, som selskabet vil udarbejde.
Derudover snakker vi om hvordan man slår igennem i sundheds-debatten, alternative sundhedspraksisser, buddhisme, vejrtrækning og yoga, low-carb kost, de langsigtede visioner for fremtiden og meget mere.
Selskabet inviterer til en netværksaften for interesserede sundhedsprofessionelle, d.20 Februar, 2019. Se mere på selskabets hjemmeside:
Dansk Selskab for Livsstilsmedicins website

Sunday Jan 20, 2019
E64 - Plantebaseret sygepleje og livsstilsforløb
Sunday Jan 20, 2019
Sunday Jan 20, 2019
I dagens afsnit af Plantetinget, har vi besøg af den plantebaserede sygeplejerske, Stig Ladefoged.
Stig har med sit bachelorprojekt om plantebaseret kost, fået stor bevågenhed fra en række midtjyske lokalmedier. Hans projekt var et forsøg, hvor han tilbød 13 deltagere et livsstilsforløb på 3 uger, med plantebaseret kost. Deltagerne fra 44 til 73 år - med hjertekarsygdom og diabetes - fik, under vejledning fra Stig, uforarbejdet plantemad hver dag uden salt, olie og med knuste hørfrø dagligt.
Forsøgets resultater for de deltagende, efter blot 3 ugers intervention, var markante. Foruden vægttab, medførte interventionen fald i blodtrykket, fald i kolesterol, medicinreduktion, forbedret søvnkvalitet og energi, samt færre smerter.
I podcasten hører vi blandt andet om Stigs baggrund og motivation for at udføre forsøget, som sit afsluttende projekt. Vi gennemgår de interessante resultater og hvilken betydning den plantebaserede kost endte med at få, for de deltagende.
Derudover får vi os også en lang snak om tarmbakterier, fækaltransplantationer, plantebaseret forskning, ketose/low-carb diæt, livsstilsmedicin og medicinalindustri.

Sunday Jan 13, 2019
E63 - Vegansk Luksus
Sunday Jan 13, 2019
Sunday Jan 13, 2019
Plantetinget har i dagens afsnit, fået besøg af kokken Morten Bang Olsen.
Morten er kok med stort K, har en baggrund fra køkkener med michelin-stjerner og arbejder til daglig med madlavning i en luksuskantine. Efter at have opdaget, hvor stor en påvirkning kødforbrug har på planteten og os selv, besluttede Morten at sætte grøntsager i fokus.
Efter at have skiftet det hæsblæsende liv i michelin-køkkenerne ud med en lidt roligere kantine, opstod idéen og overskuddet til at lave en særlig vegansk kogebog, med fokus på gourmet og luksus.
I podcasten hører vi om Mortens arbejdsliv, arbejdsproces med bogen, samt de avancerede madlavningsteknikker og retter, der er en del af værket. Vi får nørdet en hel del med forskellige tekniske finurligheder i det veganske gourmetkøkken og hører til sidst også om planerne for fremtiden.

Sunday Jan 06, 2019
E62 – Mad med Medfølelse med Thomas Erex
Sunday Jan 06, 2019
Sunday Jan 06, 2019
I episode 62 af Plantetinget Podcast, har vi fået besøg af madblogger, madaktivist og gymnasielærer, Thomas Erex.
I podcasten hører vi om Thomas vej ind i en mere medfølende kost og om hvordan en voldsom hændelse, satte en masse tanker igang omkring, hvordan vi bl.a. betragter ondskab og vold i samfundet – og hvad han gjorde for at facilitere en ændring.
Vi hører også om hvordan Thomas gik på gaden og delte mad ud, for at få folk til at vælge lidt grønnere i hverdagen. Derudover snakker vi også vegansk foreningsliv og om, hvordan flere og flere har valgt at blive aktive i den grønne bevægelse, siden Thomas startede i 2011.
Vi får også breaket nyheden om, at Thomas er på vej med 2 spritnye bogprojekter, samt hvad disse indebærer. Derudover diskuterer vi ‘De Veganske Priser’, offentlige debatter, om man kan gøre en forskel og meget mere.

Sunday Dec 30, 2018
E61 - Parkour, Bevægelse og Veganisme
Sunday Dec 30, 2018
Sunday Dec 30, 2018
I dagens afsnit af Plantetinget, har vi fået besøg af parkour-atleten Oliver Thorpe.
Oliver er en fantastisk talentfuld atlet, der udover at have dyrket parkour på højt plan i over ét årti, også udelukkende lever af planter.
I vores snak på en times tid, kommer vi blandt andet ind på Olivers meritter i parkourverdenen, hans træning og skadeshistorik, samt mål og ambitioner for fremtiden. Vi hører om hans vej ind i en mere medfølende kost, først som vegetar og nu som veganer.
Derudover snakker vi også om Olivers kommende rejse, hvor han har købt en campingvogn og skal køre Europa tyndt. Til sidst diskuterer vi også koldt vand og kuldeeksponering.

Sunday Dec 23, 2018
E60 - Frugtfestivaler og Plantebaseret Danmarkshistorie med João Løbo
Sunday Dec 23, 2018
Sunday Dec 23, 2018
I dagens afsnit af Plantetinget, har vi fået besøg af multikunstner, foredragsholder og aktivist, João Løbo.
Sidst vi havde besøg af João var i episode 16 af podcasten, til en snak om marathonløb og vægttab. Denne gang fortæller João om sin transition til at blive rawfooder, samt om hans oplevelser med sin deltagelse forskellige frugtfestivaller både i Danmark, England og USA.
João er også en aktiv foredragsholder og holder bl.a. et foredrag om Guy Fawkes og også et om Mikkel Hindhede, som vi begge får en kort indføring i.